Chokolade og CO2

Når man ønsker at anprise – omtale – et produkts klimavenlighed eller CO2-udledning, så kræver lovgivningen, at man skal sammenligne CO2-udledningen fra produktet – her chokolade fremstillet af vild kakao – med CO2-udledningen fra det mest oplagte alternative valg fra forbrugerne, hvilket i dette tilfælde er tilsvarende chokolade fremstillet af plantagedyrket kakao. 

CO2 udledning for almindelig chokolade
CO2 udledningen for vild chokolade er 50% mindre

Ved “almindelig” (Plantagedyrket) chokolade er ødelæggelser på naturen (I fagsproget kaldet ILUC) én af hovedårsagerne til CO2-udledning ved produktionen af chokolade. Årsagen er, at før en kakaoplantage er blevet anlagt, er der altid sket rydning og afbrænding af tropisk skov. Ofte sker der også en forurening af vandløb.

CO2 fra selve dyrkningen er også betydelig. Der benyttes maskiner, pesticider, kunstgødning, og i nogle tilfælde kunstvanding.

Transport sker for langt størstedelens vedkommende med skib, hvilket er den mest CO2-besparende transportform.

Kilde til CO2-tal: www.denstoreklimadatabase.dk

Vild Chokolade og Vild Kakao har en CO2-besparelse i forhold til plantagedyrket chokolade og kakao på omkring 50 %.

Det skyldes, at vild chokolade ikke kræver rydning af skov, og at den ikke dyrkes – Naturen klarer selv den del af arbejdet, som ellers ved plantagedrift kræver energiforbrug, pesticider og kunstgødning.
Dermed reduceres CO2-udledning fra ødelæggelser af natur til 0. 

På transport og emballage ligger den vilde chokolade en smule højere, fordi mængderne er lavere. 

CO2 for transport kan dog svinge i forhold til det angivne, da der for forskellige leverancer kan være benyttet forskellige transportformer.

Kilde: Livs Cyklus Vurdering (LCA)

Sammenligningen skal være relevant set fra forbrugerens side, hvilket vil sige at der skal være en betydelig reduktion af CO2-udledningen. Desuden skal den være fair, og derfor er begge produkter i sammenligningen mørk chokolade med en kakaoprocent på 70.

Livs Cyklus Vurderingen

CO2-opgørelsen skal være en såkaldt livscyklusvurdering, hvilket kort sagt betyder, at den skal omfatte alt fra et produkts “fødsel” og frem til at der er forbrugt. I fagsproget kaldes dette en LCA (Life Cyclus Assesment). Det en omhyggelig kortlægning af rejsen fra dyrkningen (eller samlingen) af råvaren og helt frem til at vi slipper produktet, klar til at sælge til forbrugeren, med en beregning af CO2-udledningen for hvert trin.

På det overordnede plan ser dette i vores tilfælde således ud:

Skader på naturen

I langt de fleste tilfælde starter fødevareproduktion med dyrkningen af råvarer, der forårsager skader på naturen, der omregnes eller direkte leder til CO2-udledning. Der er ingen skader på naturen ved vild kakao, da denne vokser 100% naturligt, integreret i skoven. Den samles også uden skader på skoven.

Dyrkningen

Der finder ingen dyrkning sted, dvs. fx ingen anvendelse af såsæd, maskiner, kunstgødning, pesticider, jordbearbejdning, rydning, eller kunstvanding.
Kakaofrugterne åbnes i de fleste tilfælde i skoven hvor de er samlet, og efterlades her til den naturlige formuldningsproces.

Transport fra dyrkningsstedet til landsbyen

Transport fra de vilde kakaotræer og frem til landsbyen sker oftest til fods eller i båd eller kano. Transportdistancer svinger mellem typisk 2 km og 20 km.
Der er ingen veje i skoven, og indsamlingen sker på den våde årstid, hvor det under alle omstændigheder vil være vanskelligt at benytte køretøjer. 

Bearbejdningen i landsbyen

Første trin i bearbejdningen er fermenteringen, som er en 100% naturlig proces, der fjerner frugtkødet fra kakaobønnerne.  Fermenteringen foregår uden tilsætninger af nogen form.
Efter fermentering tørres bønnerne på presenninger eller tørreborde ved hjælp af solen og den naturlige varme på stedet, hvorefter de håndsorteres og beskadigede bønner fjernes.
Transport af kakaobønner internt i landbyen kan fx ske til fods eller pr. oksekærre.

Transport fra landsby til chokoladeproduktionerne

De tørrede kakaobønner pakkes i plastiksække, typisk med 22,5 eller 45 kg i hver sæk. Hver sæk genbruges et sted mellem 10 og 50 gange.
Sækkene transporteres fra landsbyen til nærmeste vej, der kan befærdes af biler. Dette vil typisk være mellem 2 km og 50 km. Transportmidlet kan være til fods, med ganske små både, med oksekærre, eller som en blanding heraf. Varigheden vil typisk være mellem 1 time og 8 timer.
Fra nærmeste vej sker den videre transport pr. bus, eller med lastbil.
Strækningen er mellem 150 og 600 km. Mængder og transportform svinger, bl.a. grundet vejrlig, og beregningen er derfor på dette punkt usikker.

Produktionen

Intern transport på produktionsstederne sker med sækkevogn.
På produktionsstederne sker der en sædvanlig bearbejdning til chokolade, dvs. kakaobønnerne renses, ristes, og kværnes til kakaomasse.
Derefter tilsættes sukker, der er lokalt fremstillet. Vores LCA dækker fremstillingen af 70% mørk chokolade uden andre tilsætninger end sukker, dvs. 30% sukker.
Energikilderne ved produktionen er el og lokalproduceret naturgas.
Produktionen producerer udelukkende chokolade af vilde kakaobønner, og gennemsnits-kakaoprocenten er 70.

Salgsemballage

Salgsemballagen er fremstillet af papir og karton, uden metaltryk og uden plastik.
Vægten af papir og karton inkl. kolli-pakning er er 150 g for hver 1 kg nettovægt.
Kollipakningerne pakkes i papkasser. Der medgår 150 g g pap for hver 1 kg nettovægt.

Transport fra produktion og til importør i Danmark

Fra produktionssted til eksporthavn (Arica i Chile): 1151 km med lastvogn.
Fra havnen i Arica og til havnen i Århus: Ca. 16000 km med containerskib. Den præcise rute kan variere.
Fra havnen i Århus og til lager i Danmark: Ca. 20 km med lastvogn.
Ved enhver chokoladeproduktion kan der undtagelsesvist ske transport af små partier med fly. For andre produktioner end vores drejer det sig typisk om prøver på kakaobønner til prøveristninger og prøveproduktioner. I vores tilfælde drejer det sig om produktprøver til testsalg. Det drejer sig typisk om 50-200 kg, to til tre gange om året. Dette giver en mindre usikkerhed i beregningen af CO2 fra transport

Håndtering hos importør og brander

Al håndtering foregår manuelt.
Produktet ændres ikke.
Lagertid er i gennemsnit 2-3 måneder. Opbevaringstemperaturen er 18-21 grader.

Scroll to Top