Chokolade og ulovligt børnearbejde
Det er almindeligt kendt, at der ved produktionen af kakaoen til chokoladen er problemer med børnearbejde. Konservative skøn anslår, at 1,6 millioner børn arbejder i verdens kakaoplantager.
Når man som importør eller producent véd, at der er en forhøjet risiko for ulovligt børnearbejde, så har man en pligt til at gøre noget for at sikre sig, at det ikke er tilfældet for det produkt, man selv repræsenterer.
Måske kan vi som forbrugere også begynde at være opmærksomme på dette, fx ved at kigge efter en deklaration vder. børnearbejde på den chokolade som vi spiser.
Når man som producent eller distributør af chokolade véd, at der kan være problemer med chokolade og ulovligt børnearbejde, så man en særligt forpligtelse til at sikre, at der ikke er sket i forbindelse med den chokolade, som man selv håndterer.
Det samme kunne man overveje som forbruger, for vi véd jo omtrent det samme. Vi véd, at der ved chokolade er en forhøjet risiko. Derfor bør vi måske oftere overveje og og spørge ind til, om der er risiko for ulovligt børnearbejde i forbindelse med den chokolade, som vi overvejer at købe.
Der er tale om ulovligt børnearbejde, når børn under 15 år har et arbejde, der er:
- Til fare for deres helbred
- Forhindrer deres skolegang
- Forhindrer dem i at være sammen med deres familie
- Eller hvor lønnen er mindre end leveomkostningerne
Hvorfor er der altid udfordringer med chokolade og ulovligt børnearbejde?
Dette ligger i kakaofrugternes natur: De er tunge, og de har en hård overflade, som det er nødvendigt at kløve med et skarpt og tungt redskab, som i praksis er en machete.
Dette kan man ikke ændre på, for kakaobønnerne skal ud af frugten, for at man kan lave chokolade. Det bør selvfølgelig ikke være en børnearbejders hånd, der holder hverken macheten eller frugten. Men det er der en stor risiko for ulovligt børnearbejde i plantager, for dér er der ofte fokus på så stor en produktion som muligt til en så lav omkostning som muligt.
Den lette løsning, når det drejer sig om chokolade, er kun at købe Vild Chokolade. Ægte Vild Chokolade er uden ulovligt børnearbejde, forudsat at leverandøren detaljeret har beskrevet processen fra regnskov til forbrugerprodukt. Og – selvfølgelig – har sørget for at forbrugerne kan læse detaljerne.
Men vi vil også beskrive, hvordan vi som forbrugere og leverandører kan være med til at reducere ulovligt børnearbejde i stedet for at være med til at fremme det.
Certificeringer
Det kunne være dejligt, hvis der var en certificering, der fritog os for ansvar omkring børnearbejde. Et statskontrolleret mærke a la økologimærket, og så ville vi være home free, når vi valgte dette produkt.
Sådan er det desværre ikke. Der er ingen certificeringer, der fokuserer på børnearbejde, og som har børnearbejde som det vigtigste fokusområde.
Når en certificering har flere andre prioriteringer end at minimere børnearbejde, så har den også andre hensyn at tage end selve børnearbejdet.
Disse andre hensyn bliver let prioriteret over eller på linje med indsatsen for børnearbejde. Derfor bliver det ofte en afvejning af interesser, og her optræder ulovligt børnearbejde ofte et stykke nede i prioriteringen.
Derfor er der endnu ikke nogen certificeringer, der virker mod ulovligt børnearbejde.
Der er to certificeringer, der er kendte i Danmark, og som berører ulovligt børnearbejde:
B-Corp, der fokuserer på distributions-og produktionsvirksomheder og på deres arbejdsgange og forsyningslinjer. Det er ikke en certificering, der konkretiserer risikoen for ulovligt børnearbejde, eller garanterer, at det ikke finder sted.
Fairtrade, der har børnearbejde som ét af de områder, som de belyser. I lighed med mange andre certificeringer, har Fairtrade dog mange andre hensyn, der skal tages. I praksis er Fairtrade derfor ikke en garanti mod ulovligt børnearbejde på chokolade-området.
Hvad kan man så gøre?
Som forbrugere af chokolade:
Vi kan som forbrugere starte med at spørge os selv, hvorfor den chokolade, som vi normalt køber, ikke har en deklaration på emballagen om, at den er fri for ulovligt børnearbejde.
Når vi som forbrugere begynder at efterspørge chokolade, der er fri for børnearbejde, så begynder butikkerne at gøre det samme overfor deres leverandører.
Det gode ved en deklaration på emballagen er, at den er juridisk forpligtende for leverandøren. Dvs. at dét, som deklarationen angiver, skal være korrekt. En virksomhed, der deklarerer noget, som ikke har hold i virkeligheden, risikerer at blive trukket i retten.
Du kan her læse mere om markedsføringslovens regulering af, at udsagn om børnearbejde skal være korrekte.
Som producent eller leverandør:
Vi kan som producent eller leverandør starte med spørge os selv om, hvorfor vi ikke deklarerer vores produkter mht. til børnearbejde.
Svaret er som regel: Fordi vi ikke føler os helt sikre.
Én af årsagerne hertil er, at vejen fra plantagerne og frem til et forbrugerprodukt kan være lang. For mange af de mindre og mellemstore virksomheder er vejen også uoverskuelig, og man har måske ikke processer til at sikre den lange vej imod ulovligt børnearbejde.
Den vilde chokolade har været igennem sikringen mod børnearbejde, og vi vil gerne dele proceduren med vore kolleger og forbrugerne. Selve proceduren er et godt skridt på vejen mod at reducere børnearbejde – eller i det mindste til at afklare, om man ønsker at gøre indsatsen.
Du kan læse mere om proceduren her . Du også kan downloade hele processen, som kan sikre en mindre eller mellemstor virksomhed mod ulovligt børnearbejde i forbindelse med chokolade.