Procedure til sikring mod ulovlig børnearbejde
De fleste små og mellemstore virksomheder har ikke ressourcerne til at følge sine råvarer – fx kakao eller rå-chokolade – helt ud til produktionsstederne, og derefter arbejde sig igennem produktionskæden og checke den for ulovligt børnearbejde.
Der er dog alligevel muligheder for at komme frem til selv at vurdere risikoen i et vist omfang. Det kan man gøre ved først at sætte fokus på nogle af de strukturelle forhold i landet eller regionen, som råvaren kommer fra. Disse har ofte afgørende betydning for risikoen for børnearbejde.
Strukturelle forhold
Landets lovgivningsmæssige grundlag
Regelsæt:
Børnearbejde skal være forbudt ifølge den nationale lovgivning, med en aldersgrænse på max. 15 år.
Vi skal have en kopi af loven eller et summary af den fra en troværdig kilde.
Straf for overgreb mod børn
Der skal være en lovgivning vedr. overgreb på børn, det være sig seksuelt, voldeligt, psykisk eller ved frihedsberøvelse.
Straf jfr. denne lovgivning skal minimum være på højde med straf for samme forbrydelse i Danmark.
Vi skal have en kopi af loven, eller et summary af den fra en troværdig kilde.
Kontrol:
Der skal være et effektivt tilsynssystem (Arbejdstilsyn el.lign.), der besøger virksomheden minimum én gang hvert eller hvert andet år.
Vi skal have kopi af forordningen eller lignende, eller et summary af den fra en troværdig kilde.
Beskyttelse af rettigheder
Der bør være en lovgivning til beskyttelse af børn og deres rettigheder i andre sammenhænge.
Det ville indikere et fokus på børns rettigheder.
Konsekvens:
Såfremt en virksomhed afsløres i ulovligt børnearbejde, skal det have en alvorlig konsekvens. Det kan være en bøde i en størrelse, der vil true virksomhedens overskud eller eksistens. Eller det kan være en midlertidig lukning af virksomheden.
Vi skal have kopi af forordning eller lignende, hvor dette angives, eller et summary af den fra en troværdig kilde.
Undervisning
Der skal være undervisningspligt i mindst 5 år.
Undervisningspligten skal omfatte både drenge og piger.
Undervisningen skal være gratis.
Der skal være skoler, hvor der er behov for det.
Diskriminering:
Har landet en lovgivning mod diskriminering ud fra køn, etnicitet, sprog, religion og kultur?
Overvejelser:
Lovgivning mod diskriminering er en positiv indikator for opmærksomhed på menneskerettigheder, hvilket også er en indikator for respekt for børn.
Indtægtsforhold
FN’s fattigdomsgrænse:
Er indtægten generelt over fattigdomsgrænsen?
Hvor mange procent af befolkningen lever for mindre en de ca. 2 USD om dagen, som er FN’s fattigdomsgrænse?: ______
Er dette tilfredsstillende for os?
Overvejelser:
Check fx FN´s landeprofiler for fattigdom for netop dette spørgsmål (FN’s landeprofiler omfatter et væld af information, hvor man hurtigt kan miste overblikket, men mht. fattigdomsgrænsen er det et godt sted at checke.)
Strukturen i primærproduktionen
Kender vi størrelsen på de landbrug, der fremstiller råvaren til vores produkter?
Antal hektarer: ____
Overvejelser:
Er dette tilstrækkeligt til at familien kan have et værdigt liv?
Hvis Nej, hvad gør familien så?
Kender vi typen af landbrug, som producerer råvaren til vores produkter?
Type:______________________
Hvis der er tale om storlandbrug/godsejerdrift, så vil der normalt være en forøget risiko for ulovligt børnearbejde. Ved små familielandbrug er risikoen normalt lille, og ved små familielandbrug tilknyttet andelssamarbejder, er risikoen som udgangspunkt minimeret.
Bundlinjen
Hvis du har kunnet sætte checkmærke ved disse 11 punkter, så er du allerede kommet et godt stykke. Punkterne er gode indikatorer for risikoen for børnearbejde, og gennem afklaringen af punkterne har du og din virksomhed nu fokus på spørgsmålet om ulovligt børnearbejde, og er i en proces, der leder frem til at have udvist rettidig omhu.
Er der for mange punkter uden checkmærke, så bør man formodentligt arbejde sig nærmere ind på forholdene for at have udvist rettidig omhu.
Kritik af og indspark til vores procedure er mere end velkomne.
Du er også velkommen til at kontakte os, hvis du har spørgsmål eller har brug for modspil i forbindelse med minimering af risikoen for ulovligt børnearbejde.
Giv Peder et ring på 2535 1488 eller send en mail på ps@foodbynature.org.
Du kan downloade proceduren i printvenlig PDF-form her.