Vild Chokolade produceres af kakaobønner fra regnskovens oprindelige kakaotræer i Sydamerika
Vild Chokolade fremstilles af naturens egne hundredevis af forskellige kakaovarianter.
Dette giver Vild Chokolade en mildhed, som ingen andre typer chokolader har. Det giver mange spændende smagstoner.
Flere af Vild Chokolade produkterne har fået medaljer i internationale mesterskaber.
Bæredygtighed
Den vilde kakao, som Vild Chokolade fremstilles af, vokser vildt i regnskoven, og er en naturlig del af denne.
Kakaoen plukkes af skovens egen befolkning, og der bruges ikke maskiner, kunstgødning, pesticider, eller noget som helst andet.
Skoven forbliver upåvirket. Vores forbrug af Vild Chokolade er med til at give skoven værdi som en levende skov, og er med til at bevare den.
Dette er i modsætning til den chokolade, som vi normalt spiser.
Den er fremstillet af kakao, der er dyrket i kakaoplantager.
Da kakaotræer kun kan vokse, hvor der har stået tropisk regnskov,
så betyder dette, at regnskoven fældes og afbrændes, for at en kakaoplantage kan anlægges.
Den vilde kakao har vokset i naturen i Sydamerikas regnskove i formodentligt millioner af år.
Kakaofrugterne plukkes og samles, sådan som skovens beboere har gjort siden de kom til denne del af verden for ca. 15.000 år siden.
Kakaotræet er i naturen ca. 10 m højt.
Det vokser i særligt fugtige dele af regnskoven, kaldet kakao-øer.
Frugterne kan vokse både direkte på stammen og på grenene.
Skovens folk løsner kakaofrugterne med lange stager.
Høstsæsonen er i regntiden, der oftest strækker sig fra december til marts. Nogle år er udbyttet reduceret på grund af oversvømmelser i skovene.
Når kakaofrugterne er båret eller sejlet tilbage til landsbyen, så tages kakaobønnerne ud af frugterne.
Herefter fermenteres kakaobønnerne for at fjerne rester af frugtkødet. Fermentering er en gæringsproces, der også har indflydelse på smagen. For Vild Chokolade er det en 100% naturlig proces, der udføres af kakaofrugternes egne gærsvampe.
Fermenteringen sker efter det enkelte community’s tradition, fx i flettede kurve, i trækasser, eller ophængt på en gren i et klæde.
Bønnerne tørres på presenninger eller på tørreborde, inden de transporteres til den lille chokoladefabrik, der producerer den vilde chokolade.
I nogle år er det for fugtigt til, at kakaobønnerne kan tørres. Derfor formes de i “bolde”, efter at fermenteringen er udført, når de stadige er klæbrige, og derefter transporteres de til de små chokoladeproducenter.
Samlingen af kakaobønnerne har givet skovens oprindelige folk en mulighed for at have et værdigt liv i skoven.
Skovens folk modtager ca. 180 kr. for et kg kakaobønner. Det er fem gange mere end verdensmarkedsprisen for et kg plantagedyrkede kakaobønner, og fire gange mere end Fairtrade-prisen.
Familierne tager sig af ældre familiemedlemmer, og fællesskabet har tradition for at tage sig af medlemmer af communitiet, der ikke har familie.
Vi håber, at vi kan bidrage til, at også næste generation kan få et godt liv i skovene, og vil blive boende, så skovene fortsat kan eksistere.
Den næste generations forventninger til livet er højere end de foregående generationers. Vi håber, at vi med Vild Chokolade kan bidrage til, at flere af de små samfund i skovene får el (solpaneler), og adgang til internettet.
Folkeskoler har de allerede, da stort set alle regnskovssamfund ned til ca. 20 familier har skole og fem års gratis skolegang. Men adgang til internettet vil opgradere undervisningen og glæde mange.
De oprindelige folks communities er demokratisk ledede, med valg af communityformand og kasserer en gang årligt. Disse vil oftest stå for beslutninger om investeringer til fælles bedste.
Mere om bæredygtighed:
Når det drejer sig om chokolade og kakao,
så er børnearbejde i plantagerne ofte en udfordring.
Men ved Vild Kakao og Vild Chokolade
forekommer der ikke børnearbejde,
blandt andet fordi der ikke er nogen plantager at arbejde i.
Du kan læse baggrunden for vurderingen af “ingen børnearbejde” her
Når vi spiser plantagedyrket chokolade,
så afbrændes den tropiske skov for at give plads til plantagen.
Herved reduceres træer, plantearter og dyreliv med 90-95%.
Jorden fritlægges for tropisk sol og regn,
og derfor er den efter få år ødelagt.
Dette undgås med Vild Chokolade.
Skovene og biodiversiteten bevares.
Food by Nature Vild Chokolade er produceret af kakao, som den oprindelige befolkning indsamler i regnskoven.
Derved får den oprindelige befolkning en pengeindtægt
og dermed mulighed for blive boende, hvis de ønsker det.
Man kan spise sig mæt hver dag.
Der er skoler, også i alle mindre samfund.
Merindtægten fra kakaosalget giver bl.a. mulighed for at få lys i de små samfund via solceller.
Det er godt for folkenes egen skyld, men det er også godt for klimaets skyld, at yderområdernes befolkning kan blive boende, da CO2-udledningen fra et levet liv er 10-20 gange lavere i regnskovsområderne end i Europa og USA.
Vi sparer klimaet for ca. 50% CO2 udledning
ved at bruge Vild Chokolade
i stedet for plantagedyrket chokolade.
For plantagedyrket chokolade kommer mere end halvdelen af CO2-udledningen fra plantagedyrkningen og dennes skader på naturen.
Dette sparer vi, når vi i stedet bruger Vild Chokolade.
Du kan læse mere om baggrunden for CO2-vurderingen her.
Chokoladerne
Har du lyst, så kan du gå direkte til vores web shop for at købe, ved at klikke her.
Mere viden
Kommer kakaoen oprindeligt fra Sydamerika?
Ja, men den blev i 1600-tallet bragt til Afrika af europæerne, hvor der var bedre forsyning af slaver til arbejdet i plantagerne.
I dag er Elfenbenskysten verdens største producent af kakao,
og her er 75% af landets oprindelige regnskov blevet omdannet til plantager.
Er der meget vild kakao?
Den vilde kakao findes i Amazon regnskoven i Sydamerika.
Den samlede mængde kakaoøer og kakaotræer er endnu ikke kortlagt.
Eksporten kan mangedobles, og der er rigeligt til vort forbrug i Skandinavien.
Hvilke folkeslag indsamler kakaoen?
Brugsretten til skove og naturområder tilhører i Bolivia de oprindelige folk. Der er i Bolivias Amazon områder ca. 20 forskellige sprog-og kulturgrupper.
Hvorfor tilbyder I kun Vild Chokolade fra Bolivia og ikke fra Brasilien?
Vi vil være sikre på at alle forhold omkring indsamling og produktion er betryggende, og ikke skader mennesker eller natur. Dette kan vi sikre i Bolivia, som vi kender i detaljer, og hvor vores importør har ansatte på jorden. Desuden er der sociale og lovgivningsmæssige forhold, der bevirker, at vi foretrækker at benytte vild kakao fra Bolivia.
Smagen af chokoladen
Der er mange faktorer, der har indflydelse på smagen af mørk chokolade. Den første er varianten af kakaotræerne.
Ved plantagedyrket kakao er der 3 forskellige hovedtyper.
Ved vild kakao, har man ikke denne binding til nogle få typer – naturen har i regnskoven udviklet i hundredevis af smagsvarianter, som man ved ved produktionen af vild chokolade kan bruge til at komponere mange forskellige smagsvarianter.
Naturen har tilpasset varianterne efter præcist de steder, som de vokser, og hvert sted – hver “kakao-ø” i regnskoven – har derfor sin egen sammensætning af naturlige varianter, og dermed sin egen smag. Dette giver mulighed for at “komponere” mange naturlige smagsvarianter, og dermed også for at producere noget af verdens bedste chokolade.
Fermenteringen – dvs. den præcise proces til at skille frugtkødet fra bønnerne – har også stor indflydelse på smagen. Den enkelte indsamler af vild kakao foretager fermenteringen på traditionel vis, hvilket vil sige at man lader bønnerne hænge sammen med frugtkødet i et stykke klæde eller en planteflettet kurv, eller placeret i en trækasse.
Hvor længe fermenteringen tager, kan være bestemt af landsbyens traditioner og af klimaet. Men chokoladefabrikken rådgiver også om det, for at nå frem til den bedst mulige smag.
Så er der sukkeret. 100 % mørk chokolade smager meget bittert, og kan ikke nydes. Derfor tilsættes der sukker, og hvor meget og hvilken type sukker, der tilsættes, er også afgørende for smagen. Til den vilde chokolade bruges der rørsukker, idet dette dyrkes lokalt.
Endelig er der selvfølgelig kakaoprocenten i chokoladen. Jo højere kakaoprocent, jo mere bitter er chokoladen. Her er det vigtigt, at vild chokolade er mildere end anden chokolade: Hvis man bryder sig om “normal” chokolade med et kakaoindhold på 60-70%, så vil man normalt kunne lide vild chokolade med en kakaoprocent på omkring 85.




